
Glæden ved at cykle
Arrow Classic Gents har et mere sporty udtryk, men tilbyder stadig en komfortabel og fornøjelig køreoplevelse:
Den oprejste kørestilling betyder, at der ikke belastes lænd eller skuldre – det er lige så komfortabelt som at sidde i en stol.
Stellet fås i tre størrelser – 54/57/61 cm – så du kan vælge den størrelse, der passer perfekt til din højde. 👉 Tjek din stelstørrelse i vores størelsesguide her.
En perfekt affjedret Velorbis sadel i ægte læder, som fås i flere farver, former sig gradvist efter din bagerste kropsdel og giver den optimale siddekomfort. Alternativt kan du vælge en retro gelsadel, som med sin naturlige blødhed også giver en behagelig kørekomfort.
Schwalbe-dæk i topkvalitet er slanke med en bredde på 37 mm, hvilket giver mindre kontakt med vejen og dermed mere fart. De fås i brun, creme eller sort. De er udstyret med punkteringsbeskyttelse og indbyggede reflekser.
Stel, forgaffel, kædeskærme og fælge kan farves efter dine ønsker med et udvalg på mere end 200 farver.
I modsætning til mange traditionelle cykler fremstiller vi vores stel i stærkt, men let kvaltitesstål, hvilket betyder, at cyklen kun vejer 14 kg (uden ekstraudstyr) og dermed er nemmere at manøvrere.
ARROW CLASSIC GENTS HERRECYKLER
Suveræn funktionalitet
Arrow Classic Gents er ikke kun flot at se på – den er også funktionel og driftssikker.
Shimano Nexus-gearene er indvendige og derfor næsten vedligeholdelsesfri, da de er beskyttet mod vind og vejr. De fås med 1, 3 eller 7 gear. Cykler med 3 & 7 gear kan vælges med enten fodbremse eller friløb og to håndbremser på styret.
Alt efter hvad du typisk har behov for at transportere, kan du vælge mellem flere bagageløsninger: Velorbis’ egenudviklede danskproducerede stålbagagebærer med taskekrog, et eksklusivt frontlad med træbund, eller vælg én af vores eksklusive trækasser (lav eller høj). Endeligt har vi vores ikoniske Velorbis-aluminiumskurv, som du sikker allerede kender fra det Københavnske gadebillede. Alle disse transportmuligheder, gør det nemt at medbringe indkøb, computertasken til arbejde eller sportstasken til træning.
Kædeskærm kan indfarves i 200+ farver og skærmene er lavet i blanpoleret rustfrit stål, som sikrer, at du ankommer til din destination uden stænk, olie eller snavs fra vejen. Den lettte enkelte støttefod giver god stabilitet, når cyklen er parkeret, og holder samtidig vægten nede.
Sikkerhed først!
Vi ønsker altid, at du når sikkert frem, og derfor har Arrow Classic Gents bycyklen følgende egenskaber, der øger trygheden:
- Kraftigt batteridrevet LED-retrolygtessæt
- Kraftig indvendig dynamo indbygget i forhjulet med LED lyskilde i for- og baglygten samt parkeringslys, der forbliver tændt ved standsning
- Lydstærk elegant ringklokke (100db) i messing
- Velorbis YWS integreret forsikringsgodkendt stellås med to nøgler
Ekstra tilvalg
Vi har alle forskellige behov, og nogle ønsker ekstra udstyr til deres Arrow Classic Gents. Her er blot nogle af mulighederne:
Arrow Classic Gents herrecyklen kombinerer et tidløst retrodesign med moderne funktionalitet og passer naturligt ind i hverdagen. Cyklen kan desuden opgraderes (eftermonteres) til en elektrisk herrecykel (ELECHIC) med Velorbis’ komplette eDrive500-elsystem. Har du en længere daglig pendling eller kuperet terræn i dit lokalområde, kan du vælge en centermotor sammen med et aftageligt lithiumbatteri på 500Wh / 14,6Ah integreret i en lækker lædertaske, med en rækkevidde på på op til 75 km på en enkelt opladning.
Er du virksomhedsejer, har du mulighed for at opnå skattemæssige fordele ved at gøre din herrecykel til et mobilt visitkort. Dit logo kan nemt tilføjes på vores logoplader under stellet eller på bagagebæreren. Læs mere om vores firmacykelløsninger her.
Alternativer
Arrow Classic Gents hverdagscyklen er et oplagt valg som bycykel, men hvis du ønsker lidt mere fart, kan Arrow Sport Gents citybike være et bedre match. Den har samme stilfulde udtryk, men med mere fremadlænede styr, – og en Velorbis sporty racersadel i læder, der giver mulighed for en mere fremadlænet, men stadig komfortabel siddestilling.
Forskelle mellem Arrow Classic og Kopenhagen Classic
- Kopenhagen Classic har 50 mm brede semi-ballondæk for ekstra affjedring og kørekomfort
- Arrow Classic har 37 mm brede dæk for øget agilitet og en mere sporty kørsel
- Kopenhagen Classic har farvede skærme (60 mm) (valgfrit i 200+ farver)
- Arrow Classic har smallere skærme (42 mm) i poleret rustfrit stål (ingen farvevalg)
- Kopenhagen Classic har et 70 cm bredt styr med 8 cm hævning fra frempinden
- Arrow Classic har et 55 cm bredt styr med 5 cm hævning fra frempinden
- Kopenhagen Classic har solid dobbelt støttefod – Arrow Classic har enkelt støttefod (lettere)
- Kopenhagen Classic har læder stænkklkap på forskærmen (fås i flere farver) – ikke tilgængelig på Arrow Classic
- Kopenhagen Classic vejer ca. 3 kg mere end Arrow Classic