En stilsikker budcykel i eksklusivt design
Vores populære budcykel ‘Short John Unisex’ har en total lasteevne på 100 kg. Ladcyklen er således særdeles velegnet til transport af tungt udstyr og kan benyttes af alle lige fra håndværkere, der dropper lærlingen af inde i byen med værktøjskassen, til fotografen med det tunge fotoudstyr og selvfølgelig til små købmænd, kiosker samt restauranter og pizzeriaer, der tilbyder udbringning af varer. Stilfuld klassisk budcykel designet til storbyens nymodens hverdagsbrug. Bliv set på cykelstien med denne hypermoderne ikoniske budcykel med frontlad.
Denne urbane budcykel er sprøjtmalet med en tyk og slagfast pulverlakering i et lækkert tidløst RAL 9005 Jet Black. Letvægtsstellet er et klassisk stel med lav indstigning, og derfor er denne model perfekt til hoteller, cykeludlejningsfirmaer, samt delecykel blandt medarbejdere af begge køn på arbejdspladsen. Vi har også monteret en quick release sadelbolt, så du let kan indstille sadelhøjden uden værktøj. Passer til folk mellem 155-200 cm grundet de små hjul men ekstra lange og justerbare sadelpind. Cyklen kan udstyres med en quick release sadelbolt, så man kan deles om den på kontoret og let indstille højden uden brug af værktøj.
Alt tilbehør er inkluderet på denne topmodel med fokus på de små detaljer og høj kvalitet samt æstetik. Vi har monteret punkteringsbeskyttede semiballon dæk, med indbyggede reflekser på siden, fra tyske Schwalbe. Budcyklen er udstyret med et vedligeholdelsesfrit Shimano Nexus 7-trins internt gearnav med indbygget fodbremse. Cyklen har ligeledes indbygget en vedligeholdelsesfri tromlebremse i forhjulet, så du har vedligeholdelsesfrie indbyggede kvalitetsbremser på begge hjul. Slut med de billige fælgbremser.
For- og baglygterne er designet i ren retro stil med LED og vedligeholdelsesfri dynamo som lyskilde med indbygget parkeringslys i forlampen, så din cykel også lyser når du holder stille. Strøm til forlygten produceres via induktion inden i fornavets dynamo og er således ganske gratis strøm. LED baglygten i retrostil er batteridrevet. Husk – kør altid med lyset tændt for din egen sikkerhed.
Der er en lille lækker messingklokke til at signalere til dine omgivelser at her kommer cykelstiens majestæt. Der er naturligvis også en medfølgende forsikringsgodkendt rammemonteret lås fra Velorbis (YWS).
Cargocyklen kommer med fuld læderpakke dvs. Læderhåndtag, lædersadel og stænkklap i matchende læder. Se eksempler herpå: Mørkebrune Velorbis læderhåndtag og Håndlavede ikoniske lædersadel fra Velorbis der bare bliver bedre og bedre med tiden. Selv vores garanticertifikat er indpakket i en lækker læderbog, så du nemt kan opbevare dit stel- og nøglenummer et sikkert sted. Læs iøvrigt om vores udvidede stelgaranti og hvordan du let registrerer din nye Velorbis cykel her
Kør i stil med denne klassiske cargobike fra Velorbis. Ladcyklen er en Klassisk oprejst komfortcykel. Den er perfekt til dine daglige pendlerture med varer eller dit værktøj eller andet udstyr. Transporter også dine indkøbsposer eller træningstasken i vores ikoniske fastmonterede frontlad. Ladcyklen er designet i København – verdens cykelhovedstad – med inspiration fra de kræsne og kvalitetsbevidste Københavnske cyklister.
Design jeres egne firmacykler
Ligemeget hvad du bruger vores unikke Short John Unisex budcyklen til, fungerer den som et mobilt visitkort i gadebilledet. Vi trykker naturligvis dit firmalogo på reklamepladen under rammen på cyklen. Velorbis har en meget fleksibel produktion på vor fabrik i Tyskland, hvilket betyder, at vi har korte leveringstider på normalt 6-10 uger. Du kan også bestille helt ned til én enkelt cykel, hvilket gør os helt unikke i cykelbranchen. Vi kan skræddersy firmacykler til netop jeres firma’s specifikke behov. Ingen opgaver er for store eller for svære for os. Du kan konfigurere logocyklen, som du ønsker og der er et hav af designmuligheder i mere end 200 forskellige farver og millioner af farvekombinationer samt et kæmpe udvalg tilbehør. Ønsker du at ændre i designet på denne model kan du med fordel besøge vores unikke cykel konfigurator ved at klikke på knappen ‘KONFIGURER CYKLEN’ ovenfor.
Unikke Branding muligheder:
Ud over at UV printe eller folietrykke jeres logo på vores integrerede reklameplader har vi udarbejdet en række specialløsninger med laserskæring af logoer direkte på cyklerne. OBS nedenstående løsninger kan kræve bestilling af et vist minimum antal cykler. Kontakt os for nærmere info
Short John Unisex udvalgte firmacykel referencer:
VELORBIS har i næsten 20 år lavet logocykler til det kræsne, mode- og kvalitetsbevidste danske marked og har mere end 2000 unikke referencekunder. Lad dig inspirere af vores unikke firmacykelløsninger her: