Ofte stillede spørgsmål
Send en e-mail til info@velorbis.com, hvis du ikke kan finde det svar, du søger. Vi bestræber os på at besvare henvendelser på e-mails inden for 24 timer og besvarer dog senest inden for 3-5 hverdage. Disse tidsestimater gælder ikke for henvendelser via sociale medier, som vi kun besvarer periodisk.
Hvilken stelstørrelse skal jeg have?
Det er vigtigt, at du får en VELORBIS® -cykel, der passer til netop dine mål. Den bedste måde at få det, er at kigge ned til os i en af vores butikker. Vi kan hurtigt pejle os ind på dine ønsker og krav – og finde frem til en cykelstørrelse, der passer dig. Du får ligeledes et par fif til, hvordan du indstiller din cykel, så du får den perfekte kørestilling.
Foretrækker du at være godt rustet, inden du kommer forbi, kan du i vores størrelsesguide få en idé om hvilken stelstørrelse, der passer dig. Oversigten er naturligvis ikke en endegyldig facitliste, da der er meget forskel på, hvordan vi er bygget. Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt cyklen har den rigtige størrelse eller har brug for gode råd, kan du kontakte os ved at skrive til info@velorbis.com
Hvor kan jeg købe reservedele til min VELORBIS cykel?
De fleste reservedele kan du købe hos din lokale cykelhandler. Skulle du mod forventning have svært ved at finde de dele, du har brug for, kan du altid købe dem hos os. Vi sælger dog ikke reservedele til cykler, der ikke er købt hos os. Har du en gammel Long John eller Short John kan du prøve www.longjohn.org eller www.dba.dk
Hvilken produktgaranti gives på min nye cykel?
Din VELORBIS-nostalgicykel er omfattet af en 24 måneders reklamationsret, som er gældende fra leveringsdatoen. Vi giver herudover udvidet garanti på vores cykelstel (cykelramme minus forgaffel), der er omfattet af en 25-års garanti mod stelbrud. Rust på stel som følge af normal slidtage er ikke omfattet af garantien. Vi giver endvidere 5 års garanti mod brud på forgaffelen. Rust på forgaffel som følge af normal slidtage er ikke omfattet af garantien. Alle andre komponenter på cyklen følger købelovens normale reklamationsbestemmelser. Den udvidede garanti ovenfor gælder ved brud på stel og forgaffel forårsaget af almindeligt brug og slitage og ikke i forbindelse med styrt eller anden pludselig skade.
Du har to års reklamationsret på alle varer købt hos os. Reklamationsretten indebærer, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet. Det er dog en forudsætning, at det f.eks. ikke er fejlagtig brug af produktet, slitage eller lignende, som har ført til fejl og mangler.
Reklamationsretten følger Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse af lov om køb (købeloven).
Ved eventuel reklamation bedes du i første omgang kontakte os pr. E-mail, så vi kan vurdere, om den defekte vare skal repareres, ombyttes eller andet.
Husk at gemme din kvittering og evt. fragtbrev som kommer sammen med dine varer – det gælder som garantibevis.
Får jeg et garantibevis?
Du vil altid sammen med din nye cykel modtage en eksklusiv læderbog indeholdende et garantibevis med stel- og nøglenummer og diverse produktmanualer. Din onlinekvittering indeholder informationer om hvilken cykelmodel du har købt, hvornår du har købt den og til hvilken pris. Der er IKKE påført stelnummer og nøglenummer på din kvittering. Vi kan altid udstede et låsebevis, hvis dit forsikringsselskab kræver det i forbindelse med tyveri.
Jeg har mistet min(e) nøgle(r) til min cykel. Hvad gør jeg?
Først skal du konstatere, om der sidder en Velorbis (YWS), AXA eller en ABUS-lås på din cykel. Er du i tvivl, kan du se det på din cykellås eller kontakte os. Nye AXA-nøgler kan bestilles via AXA Online Nøgleservice omfatter låsene til din VELORBIS-cykel. AXA-låsene fås i flere farver og/eller versioner og bærer alle navnet AXA. Gå in på AXA’s hjemmeside og følg instruktionerne
Nye ABUS (og Velorbis YWS) nøgler kan bestilles via Orderkey Nøgleservice. Bemærk vores nye egne Velorbis ringlåse (sølvfarvede metal) hedder YWS hos ABUS
Hvad gør jeg, hvis der er en defekt på cyklen som jeg mener er omfattet af garantien?
Er uheldet ude og dele på din nye cykel er defekt, SKAL du kontakte VELORBIS på e-mail info@velorbis.com med henblik på vurdering af skadens omfang og evt. GRATIS udbedring under garantien. Du skal oplyse dit stelnummer samt medsende en kopi af din kvittering. VELORBIS benytter udelukkende professionelle serviceværksteder til reparationer under garantien.
Har jeg fortrydelsesret?
Ja, hvis du har købt en cykel, som vi har på lager i vores webbutik, gælder den almindelige fortrydelsesret ved e-handel, og du har ret til at fortryde købet og returnere varen indtil 14 dage efter modtagelsesdatoen. Varen, du returnerer, skal være intakt og ubrugt, og al originalemballage (gælder ikke for cykler) bedes vedlagt. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Bemærk: Der er ingen fortrydelsesret ved køb af specialdesignet cykel samt for erhvervsdrivende. Returformular udfyldes og Velorbis kontaktes inden returnering. Se mere her
Hvordan læser jeg stelnummeret på min cykel?
Stelnummeret er nedskrevet på dit garantibevis og i tilfælde hvor dette bevis er bortkommet og skal læse stelnummeret så kan det findes på cyklen. Stelnummeret er markeret på siden af sadelrørets top på en Velorbis-cykel. Det begynder med bogstaverne WVEL, der efterfølges af seks cifre og et bogstav til sidst. Da vi i nogle tilfælde bruger en stærk slagfast pulverlak til maling af cykelstel, kan det ved mørke farver være svært at læse stelnummeret. Hvis dette skulle være tilfældet, anbefaler vi følgende metoder til at læse stelnummeret:
1) Tag din cykel udenfor i dagslyset og læs stelnummeret fra forskellige vinkler.
2) Læg et stykke papir over rammenummeret og brug bagsiden af en blyant til at skrabe papiret for at gøre stelnummeret synligt.
3) Tag lidt hvidt fedt og gnid det hen over stelnummeret for at gøre det mere synligt.
BEMÆRK: Vi har ikke dit stelnummer noteret i vores system og kan derfor ikke slå det op ved kontakt.
Hvad skal jeg gøre, hvis min cykel bliver stjålet?
Desværre sker der hver dag cykeltyverier til stor irritation og ærgrelse for dem, der bruger cyklen dagligt som transportmiddel. Mange er hver dag afhængige af en funktionel cykel for at komme på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter m.m. Det er cykeltyvene desværre ligeglade med!
Huskeregler:
Din VELORBIS-cykel er monteret med en forsikringsgodkendt rammelås, og der medfølger et låsenummer påført på dit garantibevis som udleveres med cyklen. Låsenummeret er dokumentation for, at låsen er en godkendt lås. En godkendt lås er en forudsætning for erstatning hos langt de fleste forsikringsselskaber. Når cyklen er væk, er stelnummeret også væk. Opbevar derfor dit garantibevis et sikkert og lettilgængeligt sted, så du kan huske, hvor det er. Din kvittering skal oftest sendes med til forsikringsselskabet ved tyveri – så gem den sammen med dit garantibevis i det medfølgende læderomslag. Vi anbefaler også, at du registrerer din nye cykel hos os her. Så gemmer vi oplysningerne for dig, så du har dem i tilfælde af at uheldet er ude og dine papirer er væk.
Er min cykel forsikret?
Tyveri af en cykel erstattes som regel af en indboforsikring. Der kan være undtagelser, eksempelvis hvis cyklen har en høj værdi, men er du i tvivl, så forhør dig hos dit forsikringsselskab om cykeltyveri. Vær også opmærksom på en eventuel selvrisiko. Alle under 21 år er dækket under forældrenes indbo- eller ansvarsforsikring – også hvis man flytter hjemmefra, blot man bor alene. Bor man ikke alene, f.eks. har barn eller bor i parforhold, eller er fyldt 21 år, er det en god idé at få lavet en indbo- og ansvarsforsikring. Når uheldet er ude, skal du naturligvis melde cykeltyveriet til politiet samt til dit forsikringsselskab. Du kan anmelde cykeltyveri til politiet online. Det samme tilbyder de fleste forsikringsselskaber.
Du kan læse mere om cykeltyverier og andre tyverier på www.stopindbrud.dk
Hvor meget vejer cyklerne?
Alle vores klassiske cykler vejer mellem 11 og 18 kilo (uden ekstraudstyr), idet de er produceret i aluminium eller letvægtsstål (tysk ædelstål). Vores klassiske cykler er bygget på vores fabrik i Tyskland. Fabrikken er en af de eneste tilbageværende fabrikker i Europa, der stadig producerer muffesamlede klassiske cykelstel som i de gode gamle dage. Sammenlignet med andre klassiske stålcykler på markedet, er vores klassiske cykler derfor en del lettere. Alle vores klassiske cykeltyper er ligeledes udstyret med de bedste letvægtsnavkomponenter fra japanske Shimano Nexus. Vægten gør det nemt at løfte dem op og ned ad trapper, ind i toget osv. Kom forbi os og prøv, hvor let vores jernheste glider gennem trafikken. Vores eDrive-centermotor samt batteri vejer 4,9 kg, så det skal du lægge til vægten på cyklen ovenfor.
Er en cykel med ballondæk tung at køre på?
NEJ NEJ og atter NEJ. Det er nemlig en skrøne, at når ballondæk er store og tykke, så er de også langsomme og tunge. Ballondæk skal pumpes til mellem 3 og 4 bar (ja, du læste rigtigt – det er meget, men de kan tåle op til 4 bar og min. er 1,5 bar) og så ruller de lige så let og hurtigt som almindelige dæk, og med den fordel, at de har den ekstra komfort fra den behagelige affjedring, som den ekstra luft i dækkene giver. Så når du kører på jævnt underlag, kører de som andre cykler, og når du kører på ujævnt underlag såsom skovstiger, brosten, ned ad kantsten og over huller i vejen, så mærker du den ekstra bløde affjedring ballondækkene giver. Kom forbi og prøv!
Hvilke bremser er der på en VELORBIS-cykel?
Alle vores klassiske cykeltyper er udstyret med de bedste letvægtsnavkomponenter på markedet. Vi benytter engelske Sturmey-Archer lukkede nav med aluminium letvægtstromlebremse indbygget i forhjulet. I en tromlebremse sker bremsningen ved, at to bremsebakker med friktionsmateriale presses ud mod en tromle, som fælgen er fastgjort til. Fordelene ved tromlebremser er, at systemet er indkapslet og beskyttet mod salt og snavs og giver således lang holdbarhed. Vores Urban Chic-modeller fås dog med en almindelig fælgbremse for at holde prisen konkurrencedygtig på denne model.
Er der mulighed for at få indbygget dynamolys på cyklerne?
Ja. Navet i forhjulet på alle vores cykelmodeller med udtalelse af Vintage Road racercyklerne, har en 3W navdynamo med en super virkningsgrad, der bevirker, at ved fremdrift producerer navet strøm til BÅDE forlygten og baglygten uden nogen modstand på hjulet, idet navdynamoen producerer strøm via induktion fra magneter indbygget, som navnet siger, i navet i forhjulet. Dette sikrer minimal vedligeholdelse, idet ingen genstande og snavs kan komme ind og sætte sig i navet. Sturmey Archer navdynamoen holder til hverdagskørsel og kører stadig helt lyd- og gnidningsfrit.
Vores cykler er udstyret med en topmoderne retro LED-forlygte med frontrefleks. Lampen i forlygten lyser med en enestående lysstyrke på 30 lux. Det nye, helt enestående parkeringslys bevirker, at navdynamoen producerer strøm til et batteri, der sikrer, at baglygten lyser – NÅR DU HOLDER STILLE.
Forlygten kommer med indbygget kontakt (til både for- og baglygte). ON/OFF-kontakten findes bag på forlygten.
Kan cyklerne ruste?
I Danmark er vi specielt udsatte for rust, idet vi har et højt saltindhold i luften, fordi vi er omgivet af vand og fordi vejene saltes om vinteren. Disse forhold bevirker, at cykler generelt er udsat for rust.
Vi har derfor foretaget en række tiltag for at reducere risikoen for rust på cyklerne. Stålrammerne er produceret og samlet i Tyskland, så vi er meget tæt på selve produktionen og kvalitetskontrollen. Alle vores stålrammer giver vi en ‘primer’ og to gange tyk pulverlakering, som er den absolut stærkeste beskyttelse, man kan give en stålramme. Pulverlakering giver en stærk beskyttelse og en glansfuld finish. Sker det, at man ridser sin cykel så kraftigt, at ridsen går igennem pulverlakeringen, begynder cyklen at ruste på det udsatte sted. Sker dette, så kan du kontakte os og købe ‘touch up’-maling.
Som en af de eneste i branchen går vi det ekstra stykke og galvaniserer vores skærme og bagagebærere mod rust. Dvs. at hvis man ridser malingen af på disse komponenter, kommer der en sølvagtig overflade til syne og ikke rust. En sådan galvanisering holder min. 6-10 år i det danske saltholdige vejr.
Stort set alle andre komponenter på cyklen er enten lavet i rustfrit stål (styr og frempind, sadelpind, eger, nipler, fælge, skruer og bolte på skærme og bagagebærer) eller aluminium (kædeskærm, fælge, pedalarme), der ikke ruster. Shimano gearnav og ophæng på sølvskærme kan ruste, hvis de kommer i forbindelse med meget regn og saltvand. Husk dog, at du kan reducere risikoen for rust ved at overholde almindelige vedligeholdelsesregler i form af periodisk rengøring og smøring m.v.
Med ovenstående tiltag mener vi, at en VELORBIS-cykel derfor er maksimalt beskyttet mod at modstå den danske Kong Vinter, som er særligt hård for mange andre stålcykelmærker, der oftest produceres i Fjernøsten.
Hvordan skal min elcykel opbevares?
For at holde din elcykel i topform er korrekt opbevaring afgørende – især når den ikke er i daglig brug. Her er vores bedste råd til at beskytte din cykel og sikre langvarig ydeevne.
✅ Opbevar altid din elcykel tørt
Tør, indendørs opbevaring er den bedste måde at beskytte din elcykel på. Fugt kan beskadige både mekaniske og elektriske komponenter og forringe både ydeevne og sikkerhed.
Vi anbefaler at opbevare din elcykel i:
- En tør garage
- En kælder eller indendørs opbevaringsrum
- Et dedikeret cykelrum eller indendørs cykelstativ
Fordele ved tør opbevaring:
- Beskytter batteriet mod fugt og temperatursvingninger
- Forhindrer rust og korrosion på stel og komponenter
- Forlænger levetiden på motor og elektronik
- Bevarer dæk og sadel i bedre stand
🔋 Batteripleje
- Fjern batteriet, hvis cyklen ikke bruges i mere end 2 uger
- Opbevar batteriet indendørs ved stuetemperatur (10–20°C)
- Oplad batteriet til 50–70 %, hvis det skal opbevares over længere tid
- Undgå at opbevare batteriet i direkte sollys eller nær varmekilder
🚫 Undgå våde eller fugtige omgivelser
Opbevaring af elcyklen i regn, sne eller høj luftfugtighed kan føre til:
- Korrosion på stel, kæde og bolte
- Skader på elsystem, display og batteri
- Forkortet levetid
- Øgede vedligeholdelsesbehov
Hvis udendørs eller fugtig opbevaring er uundgåelig, anbefales det:
Tips til udendørs opbevaring:
- Brug et vandtæt og slidstærkt cykelovertræk
- Undgå at placere cyklen direkte på jorden (brug stativ eller måtte)
- Påfør rustbeskyttelse på udsatte metaldele
- Undersøg cyklen jævnligt for rust eller vandskader
🛠 Før næste tur
Hvis elcyklen har været opbevaret under fugtige eller våde forhold:
- Tjek batteri, display og elektriske forbindelser for fugt
- Kontroller at bremser og gear fungerer korrekt
- Aftør stellet og smør kæden om nødvendigt
📌 Opsummering
Tør, indendørs opbevaring er den sikreste og mest effektive måde at beskytte din elcykel på. Korrekt opbevaring forlænger cyklens levetid, sikrer førerens sikkerhed og minimerer reparationsomkostninger.
Hvis du har spørgsmål om langtidsopbevaring, batteripleje eller beskyttelsesovertræk, står vores supportteam altid klar til at hjælpe på info@velorbis.com.
Hvordan skal min lædersadel vedligeholdes?
Hvis sadlen er blevet fugtig eller måske endda gennemblødt, må tørringen af den IKKE fremskyndes – den skal tørre naturligt og langsomt. En eventuel lyntørring vil ødelægge læderets egenskaber og udseende samt på længere sigt reducere sadlens levetid.
Hvis læderet under eller efter tilkøringen bliver for blødt, kan sadlen justeres ved at spænde bolten i sadlens næse, indtil overdelen (læderet) får den rigtige hårdhed. En rigtig behandling af lædersadlen vil give dig mange års cykelglæde. Derfor – behandl lædersadlen med (klar) læderfedt, inden lædersadlen tages i brug, ved at smøre den på indersiden af læderet. Plej den regelmæssigt med (klar) læderfedt, beskyt også sadlen mod vand og fugt med et sadelcover og hold altid læderet tilpas spændt. Lædersadler har en række fordele frem for kunststofsadler – det naturlige materiale kan “ånde” og holde sig køligt, tilpasse sig sin kørers anatomi og være fri for ubehageligt gnaveri. Hvis den tilkøres og vedligeholdes rigtigt, bevarer du den behagelig og blød i årevis.
OBS! Vær opmærksom på, at lædersadlen kan afgive farve, når den bliver fugtig. Dette kan ikke alene ske som følge af regn, slud eller sne, men også på grund af sved. Det vil naturligvis i særlig grad kunne sætte sit præg på lyst tøj. Risikoen for afsmitning nedsættes ved korrekt, regelmæssig pleje med (klar) læderfedt samt forebygges ved altid at sidde på en tør lædersadel ved brug af Velorbis’ sadelovertræk.
Hvordan skal min cykelkurv eller frontlad/frontkasse vedligeholdes?
Træet i bunden af din cykelkurv eller frontlad/-kasse er bejdset fyrretræ og kan let vedligeholdes med en klar træolie som påføres med pensel efter behov.
Hvordan reparerer jeg en lakskade på cyklen?
Det er næsten uundgåeligt, at der opstår skader i lakken på stålcykler, og i cykelstativerne lever cyklen et udsat liv. Da stellet er af stål, vil der i det danske klima hurtigt opstå rust, når lakeringen brydes.
TJEKLISTE
Du skal bruge
-Rensemiddel
-Klud
-Lille pensel med fint hår
-Reparationslak til påføring med pensel eller i spraydåse *Smergellærred (fint slibepapir)
Forberedelse
Undersøg markedet, og forsøg at komme så tæt som muligt på den oprindelige farve og glans. Sørg for god belysning, da det drejer sig om præcisionsarbejde samt ordentlig udluftning. Vær opmærksom på, under hvilke temperaturer arbejdet skal foregå, og iagttag hærdningstiden. Påføres der flere lag for tidligt, risikerer man, at lakken krakelerer. Det vil desuden være en fordel, hvis cyklen kan komme op at hænge, fx i et par gamle cykelslanger omkring solide vandrør.
Aftag eventuelle påskruede udstyrsdele, og rengør stellet grundigt i det beskadigede område. Smergellærredet er meget finkornet, og der skal slibes, indtil metallet ses nedenunder. Brug ikke det grovere sandpapir, da det nemt giver ridser og dermed et ujævnt slutresultat.
Tør slibestøvet omhyggeligt væk, og tør atter efter med fx terpentin. Er lakken i en almindelig dåse, skal der omrøres meget grundigt. Er den i sprayform, skal dåsen rystes kraftigt i nogle minutter. Med penslen dækkes det samme område lige akkurat med et tyndt lag lak.
Spray er mest velegnet til større partier. Afskærm, fx med pap eller plastik, resten af cyklen, og lav først et par prøvesprøjt på en kasseret genstand for at få fornemmelsen af teknikken. Afstanden skal som regel være minimum 30 cm, ellers bliver spraylaget for tykt. Se brugsanvisningen for nærmere instruktioner.
Tør forsigtigt overskydende lak af, og lad cyklen tørre et døgns tid eller efter fabrikantens anvisning. Det er vigtigt, at cyklen står et sted, hvor støv og lign. Ikke hvirvles omkring, da lakarbejdet ellers må gøres om. Opbevar i mellemtiden lakken forsvarligt lukket, og rengør penslen grundigt.
Før andet lag påføres, skal området igen slibes let med smergellærred. Husk også denne gang at aftørre slibestøvet. Om nødvendigt gentages processen flere gange efter samme opskrift. Vær dog opmærksom på, at resultatet måske er en smule afvigende fra det originale look. Nu er cyklen atter godt beskyttet, omend en professionel lakering altid vil give det bedste resultat.
Hvad er forskellen mellem modellerne Kopenhagen Classic og Fusion/Arrow Classic?
Modellerne har en del til fælles, men her er listet de største forskelle:
- Kopenhagen Classic har 50 mm brede semi-ballondæk der resulterer i en ekstra affjedring og øget komfort
- Fusion / Arrow Classic har 37 mm brede dæk for øget smidighed og en mere sporty tur
- Kopenhagen Classic har farvede (60 mm) hjulskærme (valgfri 200+ farver) Fusion / Arrow Classic har smallere (42 mm) hjulskærme i rustfrit stål (indfarvning er ikke tilgængeligt)
- Kopenhagen Classic har et 70 cm bredt styr og bøjer ca. 8 cm opad
- Fusion / Arrow Classic har et 55 cm smalt styr og bøjer ca. 5 cm opad
- Kopenhagen Classic har et dobbelt støtteben – Fusion / Arrow Classic har et enkelt støtteben
- Kopenhagen Classic har en læderklap (fås i 3 farver) – Ikke tilgængelig på Fusion / Arrow Classic
- Kopenhagen Classic vejer ca. 2 kg mere end Fusion / Arrow Classic
Hvordan vælger jeg den rigtige farve?
Pulverfarverne, som kan vælges ved at designe sin egen cykel, kan afvige en del fra din computerskærm/printer til cyklens virkelige farve. Vi opfordrer derfor alle, som ikke vælger en standardsort eller hvid cykel, til at besøge en farvehandler og se de faktiske RAL-farver inden køb. Du er selv ansvarlig for, at farvekoden er den rigtige, som du ønsker. Du kan læse mere om skalaen her: www.ral-farben.de – og/eller købe et RAL-farvekort her.
Hvordan er kvaliteten af min nye lædertaske, og skal den vedligeholdes?
Vores læderprodukter er lavet af fuldnarvet kærnelæder. Fuldnarvet læder giver maksimal holdbarhed og vil over tid ældes meget smukt. Fuldnarvet kernelæder er betegnelsen for det øverste lag af dyrehud på bøflen – det lag, der ligger på dyrenes ryg og lige under hårene. Dette er den stærkeste del af dyrets skind.
Under fremstillingsprocessen er den største forskel på fuldnarvet læder og andre lædertyper slibningen. Ulig andre lædertyper slibes overfladen på fuldnarvet læder ikke. Formålet med det er at holde læderet så naturligt som muligt, så det bibeholder sin holdbarhed. Fordi læderet ikke er blevet slebet, er fibrene ikke svækkede. Derfor kan vores lædervarer holde i meget lang tid – muligvis for altid, hvis det vedligeholdes og repareres periodisk.
Desuden bidrager mærker i dyrehuden, for .eks. ar, ridser og rynker, til læderets autenticitet som værende et naturprodukt og giver samtidig et flot og unikt look. I tilgift udvikler fuldnarvet læder også en særdeles smuk patina over tid, som et yderligere bevis på læderets kvalitet. I takt med, at læderet ældes, vil patinaen spredes og ændre læderproduktets farve.
Velorbis Copenhagen anvender pull-up-anilinlæder primært på grund af dets høje kvalitet og smukke naturlige udseende. Pull-up-anilinlæder er et olie- og voksrigt læder, der er helt naturligt, uændret og robust, men alligevel blødt og smidigt at røre ved. Den har et unikt naturligt udseende, som lysner i farven, når den strækkes under brug og skaber derved en unik og slidt effekt med tiden. På grund af egenskaberne fra fuldnarvet læder samt denne bløde og ridsefølsomme finish får læderet hurtigt en smuk vintage-patina.
Under den vegetabilske garvning og efterbehandlingsprocessen farves læderet med anilinfarvestoffer, der er imprægneret med naturligt baserede olier og voks i stedet for at blive påført kunstige farver og pigmenter. Olierne og voksene har en tendens til at gøre den oprindelige anilinfarvning mørkere, men “trækker den lysere farve op”, når skindet strækkes og trækkes. Olierne og voksene giver endnu smukkere skygge og unikke, subtile farvevariationer. Denne anilinfarvningsproces gør det muligt for de ar, ridser og rynker, der opstår naturligt på læderhuderne, at vise sig gennem finishen.
En rigtig behandling af lædertasken vil give dig mange års glæde. Derfor – behandl lædertasken med klart (ufarvet) læderfedt, gerne inden lædertasken tages i brug, ved at smøre den med et tyndt lag på det tørre og rene læder. Plej den regelmæssigt med klar (ufarvet) læderfedt, beskyt også tasken mod vand og fugt. Ægte læder har en række fordele frem for kunststofsadler – det naturlige materiale kan “ånde”, og vedligeholdes det rigtigt, bevarer du den naturlige glød i årevis.
Hvis lædertasken er blevet fugtig eller måske endda gennemblødt, må tørringen af den IKKE fremskyndes – den skal tørre naturligt og langsomt. En eventuel lyntørring vil ødelægge læderets egenskaber og udseende samt på længere sigt reducere taskens levetid.
OBS! Vær opmærksom på, at lædertasken kan afgive farve, når den bliver fugtig. Dette kan ikke alene ske som følge af regn, slud eller sne, men også på grund af sved. Det vil naturligvis i særlig grad kunne sætte sit præg på lyst tøj. Risikoen for afsmitning nedsættes ved korrekt, regelmæssig pleje med klar (ufarvet) læderfedt.