BØRNECYKLER

En specialdesignet børnecykel i tysk kvalitet

Hvem husker ikke sin allerførste cykel? Farven, modellen og oplevelsen af at bevæge sig frit uden at røre jorden. Bare trampe i pedalerne og hjule derudad. Det er en fantastisk fornemmelse, og ofte kan en cykel være med til at udvikle barnets motorik og gøre det mere selvstændigt.
Cyklen er en vigtig del af livet – særligt når man selv skal transportere sig fra fx skole til hjem, til fritidsaktiviteter og til venner. Derfor er det heller ikke uden betydning, hvilken børnecykel du vælger. Den skal gerne være god at køre på, holde længe – og måske have en helt bestemt farve.

Viser et enkelt resultat

Design din helt unikke børnecykel

Velorbis cykler til børn giver dit barn mulighed for at designe sin helt egen børnecykel. På vores hjemmeside gør vi det nemt og overskueligt at skabe lige præcis den model, I ønsker – og i de farver, dit barn drømmer om. Der er også flere muligheder for ekstra tilbehør og valg af saddel, dæk og gear.

Som det første skal I vælge størrelsen på den nye børnecykel (20 eller 24 tommer). Dernæst vælger I farven på stellet. Og bare rolig: Her er man ikke begrænset af én nuance i pink eller én enkelt grøn farve. Når I designer jeres egen Velorbis børnecykel, har I hele 205 forskellige farver at vælge imellem, inkl. et nyt metallic-look i krom og kobber. De samme farver kan I bruge til både forgaffel, skærme, kædeskærme og fælge.

Håndtag og saddel er lavet af enten gummi, læder eller gel og fås i brun eller sort. Derudover har I også mulighed for at vælge bagagebærer, cykelkurv, frontlad, lys og eventuelt en logoplade, hvis I vil fuldende den helt unikke stil.

Velorbis cykler til børn fås med enten 1, 3 eller 7 gear. Skal det være 7 gear, vælger du selv, om du ønsker friløb (2 håndbremser) eller fodbremse.

Tysk kvalitet ned til mindste detalje

Når du vælger en Velorbis børnecykel, er det ikke kun det unikke design, som skaber en helt særlig cykel. Det er i lige så høj grad kvaliteten. Alle vores cykler er fremstillet af nøje udvalgte materialer og med præcision og omhyggelighed i processen. Som en af de få cykelproducenter i verden fremstiller vi fortsat vores cykler i Europa. Vores tyske fabrik er en familieejet virksomhed i 3. generation, hvor den erfarne håndværkstradition holdes i hævd.

Hvert cykelstel er samlet i muffer, hvilket gør denne børnecykel særlig robust og holdbar. Stålstellet er et letvægtsstel, så cyklen ikke vejer mere end højest nødvendigt.

Et bæredygtigt valg til dit barn

Med produktion i Tyskland og materialer af høj kvalitet er Velorbis cykler til børn samtidig også et bæredygtigt valg. Når varerne ikke skal fragtes langt, er vi sammen om at sparre Co2, og vores cykler holder normalt helt op til 10-15 år. Du vil naturligvis også altid kunne få enkeltdele udskiftet på din Velorbis børnecykel, hvis der er behov for det.

Vil du give dit barn en god oplevelse og gøre det at cykle til noget særligt?

Design din helt egen Velorbis børnecykel