-
- ELCYKLER
- CYKLER
- FIRMACYKLER
- CYKELTILBEHØR
- LÆDERTASKER
- CYKLER PÅ LAGER
-
LANGUAGE
Velorbis har lavet et aktivt valgt i at sørge for en sikker og etisk korrekt læderproduktion – både for vores kunders og leverandørers sikkerhed.
Dette sociale ansvar tager udgangspunkt i initiativerne CSR (Corporate Social Responsibility) og BSCI (Business Social Compliance Initiative). De bygger begge på en række tiltag, som har til formål, at producenter udviser ansvarlighed ift. samfundet omkring dem. Følger man initiativerne, driver man forretning således, at det har en positiv effekt på både mennesker, økonomi og miljø.
Vores absolut højeste prioritet er, at alt i vores læderproduktion foregår på en sikker måde og er etisk forsvarligt, så der bliver taget hånd om vores medarbejdere på fabrikken i Indien. Det er et arbejde, vi tager meget seriøst, og som vi kontinuerligt udvikler på.
Velorbis’ fabrik er medlem af Sedex, en global platform til deling af information om bæredygtig produktion på tværs af flere leverandørkæder. Miljøet er en af vores vigtigste hensyn. Da vi alle stræber efter at leve og trives i fremtiden, skal vi hele tiden arbejde på at udvikle vores sortiment ved hjælp af miljøvenlige materialer og arbejdsprocesser.
Fabrikken arbejder med social ansvarligheds-certificering i overensstemmelse med SA8000-standarden, som er baseret på FN’s konvention om barnets rettigheder og verdenserklæringen om menneskerettigheder. Velorbis’ fabrik er certificeret i henhold til SA-8000 af det anerkendte TUV Rheinland
I praksis betyder det blandt andet:
Trænet førstehjælps- og brandsluknings medarbejdere altid til stede ved produktion.
Et af de områder, vi fokuserer meget på, er at mindske spild af læder. Det er både godt for miljøet og godt for forretningen. I klassiske taskeproduktioner kan man ende med spild på 25-50 % af hele skindet. Vi sørger altid for at benytte de samme kvaliteter, så vi både kan bruge skindet til større produkter såsom tasker, men også til mindre toilettasker, punge og nøgleringe til vores cykler.
Det betyder, at vi har et mindre udvalg af læder kvaliteter, som kan laves med forskellig finish og udtryk, som vi bruger på mange produkter/produktioner, og derfor kan bruge hele skindet op.
Hos Velorbis overholder alle vores læderprodukter den europæiske standard for kemikalier også kaldet REACH. REACH er EU’s kemikalielovgivning for miljø og produktsikkerhed, som sikrer grænseværdier for, hvilke kemikalier der bør anvendes i produktion og hvor meget. Det betyder bl.a., at de produkter, vi producerer, ikke indeholder kemikalier som Krom (VI) i læder, ulovlige azofarvestoffer, formaldehyd, APEOs og andre miljø- og hormonskadelige stoffer, tungmetaller, kobolt og pH-værdier.